Posts Tagged “billeder”

Vi har allerede skrevet en historie om, at Fiat 500 bliver produceret i en cabriolet-version, baseret på kilder fra et engelsk motormagasin tidligere på året.

Nu er der en del mere information tilgængeligt, så det er på tide med en opdatering.

Fiat har nu selv bekræftet, at der kommer en cabriolet-model. Altså er vi gået fra kvalificerede bud til fakta.

Men ikke nok med det. Vi har også fået bekræftet, at det ikke bliver en hel traditionel cabrio, men at den vil have faste sider og vinduer og et stoftag, der kan rulles tilbage. Dette vil give den et gammeldags look.

Hvis du ikke kan nøjes med denne beskrivelse, kan du også få billeder! Under en testkørsel var nogle fotografer hurtige, og resultaterne kan ses her hos Wordcarfans.

Det er fortsat uvist, hvornår bilen bliver introduceret på markedet, så almindelige billister kan købe den. Et rygte siger, at det først bliver på Geneve-messen i 2009, mens tidligere rygter sagde, at Fiat 500 cabriolet vil blive introduceret i år.

Comments Kommentarer slået fra

Mazda5 er på vej i en ny version, der bliver præsenteret på en udstilling i Bologna i denne uge. Designmæssigt er der ikke sket det store fra de tidligere versioner, men indholdsmæssigt er der nogle fremskridt.

Forbedrede bagdøre, nyt indbygget navigationssystem med integreret bakkekamera og mindre motorstøj i kabinen er nogle af de forbedringer, som Mazda skulle have foretaget. Om alle forbedringerne kommer med i de danske modeller, må vi vente at se.

Der forlyder endnu intet om priserne på den nye Mazda5.

Her er et billede af den nye bil:

Den nye Mazda 5

Klik her, hvis du vil se flere billeder: Mazda5 hos Autoblog.com.

Comments Kommentarer slået fra

Ford Ka har længet været det spøjse medlem af Ford-familien med sit skæve design, der virkelig bryder med det mere traditionelle (eller ligefrem kedelige) design på de øvrige biler.

Men det lader til at være slut nu. Den nye version af Ford Ka skal præsenteres på et motorshow i Sao Paulo, Brasilien i den kommende uge. Her har bil-papparazzier fået taget en stribe billeder af bilen, der virkelig har skiftet designstil:

Den nye Ford Ka

Som det fremgår, ligner Ford Ka nu en ganske almindelig lille bil, som lige så godt kunne stamme fra enhver anden bilproducent.

Se flere billeder her: Billeder af den nye Ford Ka.

Comments Kommentarer slået fra